Få den bedste kontorbelysning og øg produktiviteten
God kontorbelysning har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Det gælder specielt i den mørke tid, og lyset bør tilpasses både arbejdets art og den enkelte persons behov. Dårlige lysforhold kan medføre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, træthed og hovedpine samt give gener for medarbejderen og derved nedsætte effektiviteten og produktiviteten.
Dagslys kombineret med kunstig belysning udgør den samlede kontorbelysning. Belysningen på kontorarbejdsplader har til formål at:
- belyse det der arbejdes med, så det fremstår tydeligt
- sikre at arbejde og færdsel i og omkring kontoret kan foregå sikkert og forsvarligt.
Kontorlamper til bord, tastatur eller lignende
Hos Ergomus.dk forhandler vi blandt andet kontorlamper til bord, tastatur og lignende. Med vores kontorlamper til bord og tastatur kan du opnå den bedste belysning og undgå unødvendige gener som følge af dårlig kontorbelysning.
Den største del af arbejdet på kontorer foregår ved en computerskærm. Det stiller krav til både dagslys og den kunstige kontorbelysning, hvis arbejdet skal foregå uden gener. For at undgå gener fra belysningen skal der være fokus på:
- Blænding
- Refleksioner
- Kontrastforhold
- Variation
Anvendelse af energibesparende lyskilder
Styring på lyset og anvendelse af energibesparende lyskilder kan minimere energiforbruget til den kunstige belysning. Energibesparelser skal altid planlægges, så besparelserne ikke medfører forringet kvalitet af belysningen.