For at styre markøren kan du anvende en valgfri finger på touchpladen. Optapad anvender den optiske multisensing-teknologie zForce®, som betyder, at en række sendere udsender et plant lysfelt over touchpladen. Når lysstrålerne i dette felt brydes, f.eks. når du placerer din finger, registreres det af detektorer. Det giver en rigtig god præcision, og gør, at du kan anvende bevægelser, som du genkender fra smartphones og tablets – f.eks. zoom, knib, tryk, rul og stryg.
Knapperne og zonerne for touchknapperne giver dig enkel adgang til de kommandoer, du oftest anvender. Samtlige 8 knapper er programmerbare efter dine ønsker.